Pressemeddelse

Ny administrerende direktør hos Jysk Display A/S

Jacob P. Jensen, adm. direktør i Jysk Display A/S

47-årige Jacob P. Jensen er udpeget til at lede den midtjyske messe mastodont. Jacob kommer med stor erfaring indenfor kompleks projektledelse og har indgående kendskab og erfaring med at lede og udvikle projektorganisationer, hvilket er essentielt for at styrke og udvikle Jysk Displays ledende position på markedet.

Vi er midt i en spændende udvikling, og vi har haft fokus på at finde en leder med indgående kendskab til samspillet mellem salg, design, udvikling og produktion. Jeg er derfor glad for at kunne byde velkommen til Jacob, der sammen med det øvrige lederteam skal styrke og udbygge vores markedsposition”, siger Palle Damborg, der er bestyrelsesformand i Jysk Display.

Jacob P. Jensen har flere lederuddannelser med sig i bagagen og har tidligere haft tunge lederjobs. Han har bl.a. været ”Head of Projects” hos både Tulip og HMF Group A/S – og de seneste 5 år har han været ”Director” i Airport Divisionen hos Beumer Group i Aarhus.

Jysk Display er en virksomhed med en stærk profil og et stort potentiale, som jeg er stolt over at stå i spidsen for pr. 1. marts 2019. Jeg er sikker på, at vi sammen vil kunne bringe Jysk Display til en endnu stærkere position i årene som kommer, samtidig med at vi vil løfte i flok og skabe en attraktiv vinderkultur, som alle ønsker at være en del af. Jeg ser frem til at møde både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere,” udtaler Jacob P. Jensen.

Tag en snak med os