Nordeuropas største totalleverandør af messestande henter erfaren CFO til Viborg-virksomheden
42-årige Brian Thrane tiltræder den 1. februar 2020 som CFO og medlem af ledergruppen i Jysk Display A/S. Hos Jysk Display er CEO Jacob P. Jensen glad for, at det er lykkedes at tiltrække
en kapacitet som Brian Thrane.
”Brian Thrane kommer med en bred erfaring, som er yderst relevant for os på den vækst- og forandringsrejse, vores virksomhed er på, hvilket han gennem en lang
årrække har bevist. Senest hos ERIK arkitekter. Derudover evner Brian at holde et klart fokus på den ledelsesopgave, der følger med når man arbejder i en organisation med et højt aktivitetsniveau indenfor kompleks projektledelse”, siger Jacob P. Jensen.
”Jeg ser frem til at begynde hos Jysk Display, der er en spændende virksomhed
med stærke værdier og en klar strategi. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at
understøtte arbejdet med at levere messeoplevelser i verdensklasse og skabe
værdi til og for kunderne, investorerne og medarbejderne”, siger Brian Thrane.
Brian Thrane er økonomisk uddannet fra Aalborg Universitet og har udover sin
seneste stilling hos ERIK arkitekter været ansat hos bl.a. Martin Professional, Bang &
Olufsen, Dantherm samt Deloitte.
”Vi ser frem til at byde velkommen til Brian Thrane - og til at få glæde af hans
omfattende finansielle og ledelsesmæssige erfaring”, slutter Jacob P. Jensen.