Jobopslag

Erfaren montør

This is some text inside of a div block.

Design – Kvalitet - Teamwork

Jysk Display er en kombineret design-, projekt- og produktionsvirksomhed etableret i 1970, med fokus på gode langvarende partnerskaber med vores kunder. Vi eksekverer årligt mere end 600 projekter over hele verden og vi er en af Europas største indenfor vores felt.

Vi designer, producerer og monterer både messestande, showrooms og domicilindretning for vores kunder. Med vores meget erfarne team af dygtige medarbejdere indenfor design, håndværk og montage kan vi løfte enhver opgave.

Vi lægger stor vægt på at have en virksomhedskultur, der er præget af kreative processer og samarbejde med respekt for hinandens faglighed. Vi har en åben dialog om opgaverne i en uformel tone og er dedikerede ift. at levere de bedste designløsninger og den bedste service for vores kunder. Vi ønsker, at vores medarbejdere bliver hos os i mange år, og vi har stort fokus på trivsel og den enkeltes mulighed for udvikling.

Om jobbet

Dit arbejde vil primært bestå i at planlægge, forberede, bygge og montere messestande og indretninger over hele verden for både internationale kunder og nogle af Danmarks største virksomheder. Alle vores projekter er skræddersyet til hver enkelt kunde, og arbejdet er derfor meget varieret, kræver selvstændighed og håndværksmæssig snilde.

Som en del af vores store montørkorps samarbejder du tæt med vores øvrige montører, for at sikre høj kvalitet i projektet. Vi vægter service meget højt, og er stolte over, at vi altid går dét ekstra skridt for at gøre kunden tilfreds. Om det så betyder at sørge for at kaffen er klar, når kunder ankommer. Arbejdet foregår i både ind- og udland, og du kan forvente op til 100-150 rejsedage, men tilpasses individuelt.

Kvalifikationer

  • Erfaring med butiks-, domicil- eller messemontage i høj kvalitet.
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt såvel som i teams.
  • Du kender betydningen af god planlægning og effektiv gennemførelse.
  • Du bevarer overblikket og overholder dine deadlines.
  • Du er handlings- og løsningsorienteret samt udadvendt og serviceminded.
  • Du kan gøre dig forståelig på både dansk og engelsk - og gerne tysk.
  • Du har kørekort B - og gerne truckcertifikat.

Du tilbydes

En fast fuldtidsstilling i en kreativ og vækstende virksomhed med en bred vifte af arbejdsopgaver. Der vil være spændende rejseaktiviteter i hele verden, hvor du får mulighed for at arbejde med velkendte, internationale kunder. Samtidig bliver du en del af et godt og uformelt arbejdsmiljø med kollegaer inden for flere forskellige fagområder.

Du vil – udover en lønpakke der matcher dine kvalifikationer - blive tilbudt en karrieresti med personlig og faglig udvikling i en virksomhed, hvor vi passer godt på hinanden.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye rejsemontør? Kontakt produktionschef Kim Skytte på telefon 2090 2066.

Send din ansøgning og CV via nedenstående link ”Søg jobbet online”. Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.